tirsdag den 25. januar 2011

Jeg elsker mit job..

...som sygeplejerske på et akut modtagerafsnit. Jeg elsker samarbejdet med patienten, kompetente kollegaer, læger, hjemmeplejen, pårørende. En slags detektivarbejde. Hvad er der på spil? Hvad fejler patienten? Jeg sætter en ære i, at være med til at lægge den første plan for patienten, inden jeg sender ham/hende videre til stamafdelingen og andre kollegaer, der har speciale indenfor feltet. Jeg gør mit allerbedste, og jeg véd at mine kollegaer gør sit allerbedste. Jeg véd, at vi arbejder under pres - tidspres. Det tager ingen skade af. Vi gør det gerne, og vi gør det med stolthed. Vi er påpasselige med at skabe et godt arbejdsmiljø internt, for man er sårbar i arbejdet med syge og svage mennesker. Jeg går som oftest hjem med en god følelse af, at have gjort mit arbejde godt. At jeg har mødt patienterne med åbenhed, ærlighed, værdighed og respekt. Jeg har velfortjent min løn - synes jeg selv.. Men jeg bliver så ked af det, og føler dyb uretfærdighed, når man i den offentlige debat støder på beretninger fra patienter, hvis forventninger ikke er blevet indfriet. De dumme og umenneskelige sygeplejersker. De fejler. De er ikke tilstede. Kaffefolket..jeg kan herfra kun sige at jeg gør  mit allerbedste, og det er min opfattelse, at det gør mine kollegaer også.. Til personalemøde i dag sank hjertet yderligere...besparelser på Viborg Sygehus. Vi får tildelt 4 sengepladser mere på akut medicinsk...med en lavere normering.. Hør her, kære medborger: Tænk lige på hvilke rammer vi arbejder under, før du kritiserer os som faggruppe, og skærer os alle over en kam. Tak.

16 kommentarer:

  1. Kæreste
    Husk på, det er ikke dig og dine, de klager over, for I gør jeres bedste, det ved de fleste. Det er jeres overordnede, der klages over - dem, der tager beslutningerne. Der er bare ikke nogen, der ved, hvem de er og I er de eneste de ser!
    I gør, hvad I kan, indenfor de rammer i har.

    I går var der én, der klagede over mit arbejde. Mit svar var: Vil du være min bedste ven, så ring til "jane doe" (min overordnede) på nr "00000000" og beklag din nød, så gør du mig glad! "For jeg gør, mit bedste, indenfor de rammer, jeg har. Det er ikke mig, der har bestemt, at alting skal fungerer dårligt".
    Jeg elsker klager, for jeg ved, at det ikke er mig, de klager over og jeg har det fint med, at kunne sende dem videre :-) Det er det eneste, der på sigt, kan forbedre mit job.
    Jeg passer mit arbejde og får ros af kollegaer og beboere/patienter, så kan jeg ikke gøre det bedre - sådan skal du tænke og så glemme alt om klager, som slet ikke vedrører dig, men dine overordenede.

    SvarSlet
  2. Jeg kender lige præcis til den frustration man rammes af når man hører så megen negativ omtale af sin faggruppe. Sådan er det desværre nok at være offentligt ansat - ikke mindst i servicesektoren; har som dagplejer og pædagogmedhjælper også ofte følt mig uretfærdig omtalt. Selvom det ikke er sig selv personligt der angribes, bli'r man både vred og ked af det; vi gør jo vores aller bedste og ofte mere til for at yde en god service, en personlig omsorg for andre og i det hele taget et godt stykke arbejde.
    Selvom jeg ikke længere er i branchen reagerer jeg stadig på kritikken; netop fordi det er nogle faggrupper der arbejder under et stort pres (nogle gange FOR stort),som opstår netop som du beskriver det pga. nedskæringer og besparelser.
    I min by blev dagplejerne sidste år skåret så meget ned at ALLE skulle gå med 5 børn. Ikke rimeligt for hverken børn, forældre eller dagplejere; man må bare håbe at de frustrerede går det rigtige sted hen med kritikken.
    Jeg må indrømme at jeg er glad for at jeg på det tidspunkt ikke længere var kommunal dagplejer, for det var rigtig hårdt at være dem der stod midt i suppedasen.

    Kan se at du har været forbi min blog; dejligt at du vil lege med... ;o)

    Go' onsdag til dig...
    Kh Britta

    SvarSlet
  3. Jeg siger bare: Godt brølt løve og kan tilslutte mig 200% :)

    SvarSlet
  4. Jeg er helt sikker på at du udfører dit job på allerbedste vis.

    Desværre gør politikkerne det meget svært at være ansat i et servicefag, med deres nedskæringer forringer de både jeres og patienterne´s livs kvalitet.

    Det er fuldt forståeligt at du bliver harm ind imellem jeg skammer mig over at leve i et velfærds samfund der ikke har råd til de syge og mindrebemidlede.

    Knus

    JANE

    SvarSlet
  5. Tak til jer alle. Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste:-)

    SvarSlet