tirsdag den 3. maj 2011

Lykkeligt uvidende..

...om, hvad der sker i den store verden, har jeg i nu to dage været i selskab med mine venner Bosch  rystepudser og Black and Decker værkstedsbord. I går galdt det slibning af havebordet, i dag sleb og olierede jeg den ene stol. Når jeg er i selskab med de to herrer Bosch og Black, er den store verden langt væk. Det gik op for mig i går ved midnat efter en aftenvagt, at Obama var blevet skudt i hovedet, og at Osama holdt sejrstale, nej sludder omvendt, Osama blev skudt og og Obama holdt sejrstale....
Til gengæld så sker der fremskridt i min egen lille verden:
 4 timers arbejde og den første stol er klar. Stolen skrues fra hinanden, lamellerne slibes med sandpapir først korn 120, så korn 180 på alle sider. Så aftørring med opvredet klud, oliering med eksclusiv møbelolie, og tilsidst skrues lamellerne på igen. Voila - en 12 år gammel stol bliver som ny (næsten). Nu mangler jeg bare de 3 andre stole:-)
Man skulle tro, at jeg var ansat hos Trip Trap, men det er jeg ikke, og dette indlæg er ikke en reklame:-)
Endnu en aftenvagt venter, måske jeg lige skulle huske at se nyhederne inden jeg tager afsted...

12 kommentarer:

  1. Ihhh - sikke da en forskel alt dit hårde slid har gjort. Stolen er virkelig blevet smuk. Det er klart et hele værd - god arbejdslyst med de resterende 3 stole :-)

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor er det blevet godt, jeg havde ikke fantasi til at forestille mig sådan et flot resultat. God arbejdslyst med det sidste du mangler ;o)

    SvarSlet
  3. Pyha, sikke et arbejde!
    Jeg håber for dig, at det holder sig pænt rigtig længe!!
    Hej fra Line

    SvarSlet
  4. Hvor er den flot, husk du skal kun gøre det een gang.

    SvarSlet
  5. Du er i sandhed lidt af en superkvinde. Hvor bliver det flot.

    SvarSlet
  6. Flot stol, det pynter rigtig meget. Du har "skudt" havestolen med det køb. Verden skal nok blive ved, hvad enten du følger med eller ej. Vær sikker på, vi mennesker bliver aldrig klogere. God arbejdslyst med både møbler og aftenvagt.

    SvarSlet
  7. Wawu!!! De bliver flotte. Du er altså bare skrap til det der. Jeg fik det aldrig gjort og heller ikke Palle:)

    SvarSlet
  8. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet