fredag den 7. oktober 2011

Holly Halsrør og noget om Hotelfobi.

Holly Halsrør har ligget på bordet siden onsdag. Jeg blev færdig, men nåede ikke at blogge den. Den er strikket efter opskrift af Lene Holme Samsøe i "Mere feminin strik". Garnet er noget meget gammelt fra lager, så jeg kan faktisk ikke huske hvad det er. Men den får lov at ligge, for uanset hvor blødt jeg syntes, at garnet var, inden jeg gik igang, ja så er det blevet en "kradser".


Men modellen på 11 år kan da holde ud at have den på i de 2 minutter, det tager at tage billedet. Jeg synes, at det er en fin lille sag, der falder flot om halsen.


Så kan jeg fortælle, at jeg nærmest er lykkelig over at være hjemme igen. 2 dages internatophold på Rebild kongrescenter med teambuilding, skuespil, kommunikation, tværfaglighed, teamwork. Sammen med akutlægerne er vi startet på Team og Triage modulet, 2. del af uddannelsen til akutsygeplejerske. Kurset er fagligt godt, det sociale netværk med læger og sygeplejersker fra andre hospitaler, fantastiske forelæsere og kursusledere, men men men jeg HADER HOTELLER. Og de er jo ligesom bygget for at man skal sove der. Det gjorde jeg så også, men det er grænseoverskridende hver gang. Hotelfobi. Det gjorde det ikke bedre, at jeg måtte sige farvel til Katrine onsdag aften, for hun tog afsted i bus på stuedietur til Frankrig i dag kl 16 fra Viborg Katedral skole. Meget uheldigt sammenfald med mit "internatophold". ØV, og jeg kommer altså til at savne hende. Jeg husker på, at hun får sit livs oplevelse, og nu vil jeg bare glæde mig på hendes vegne, og til at hun kommer hjem igen. Jeg tager lige en tur rundt i blogland, og nyder, at der er friweekend, for jeg trænger:-)

15 kommentarer:

  1. Hej Charlotte!
    Jeg er vild med både mønster og farve på halsrøret.
    Viborg Katedralskole har vores ældste datter i huset også gået på og hendes svigerinde er nu vicerektor på stedet.
    Tænkte om du havde lyst til en lille strikkekomsammen hos mig en dag?

    SvarSlet
  2. Fint halsrør, - men uuuuh, hvis det kradser...

    Inden du ser dig om, er datteren hjemme igen med god oplevelser. Jeg er også så dårlig til at sende afsted, men jeg har da efterhånden lært hurtigt at komme mig.

    SvarSlet
  3. Smukt halsrør, men stort øv hvis det er en kradser - tror du ikke det ændrer sig ved en god gang uldvask?
    Hvor længe skal Katrine være væk??

    SvarSlet
  4. Det er et fint halsrør, måske kunne man blødgøre det lidt med et foer stof.
    God freweekend.

    SvarSlet
  5. Jeg er altså også vild med det halsrør - en skam at dit kradser, håber at de gode råd du har fået kan hjælpe.
    Og så vil jeg også strikke et lækkert halsrør. Tak for inspirationen.

    SvarSlet
  6. Margith, tak for invitationen, det vil jeg rigtig gerne:-)
    Eva, Kirsten, Kirsten og "Uldbegavet", tak for tips om uldvask og foerstof - nu forsøger jeg mig frem:-)

    SvarSlet
  7. Banyak diantara kita yang mungkin sudah tahu bahwa penyakit ini memalukan dan bisa membuat penderitanya menjadi frustasi Penderita kadang merasa enggan melakukan pemeriksaan karena Mereka dapat muncul secara sendiri-sendiri atau berkelompok. mantep kutil dapat muncul pada rektum dan daerah sekitarnya.

    SvarSlet
  8. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet