torsdag den 17. november 2011

Bagtanker i langsom opstart og slået af pinden x 2

Jeg er opstartet Bagtanker af Geilsk. Langsomt går det, for tiden er knap i denne uge. Så er jeg i den grad blevet slået af pinden i projekt "Hemmelige luffer". Jeg troede lige, at jeg var færdig med nr 2 - så viser det sig at jeg har strikket en alvorlig fejl i forbindelse med tommeltot udtagning - jeg siger altså ikke hvad! Nu er luffen trævlet ned til nul - og motivationsfaktoren er mindre end den mindste der findes.
 Bagtanker hjælper mine eftertanker på vej lige nu. Automatstrik rundt og rundt, retpind efter retpind.  En presset aftenvagt på afdelingen resulterede i et ret uheldig udbrud af sammenbidt frustration overfor en kollega. Et lige så uheldig tilbagesvar ramte, så jeg blev slået af pinden. Det sker ellers ALDRIG, og jeg er bestemt ikke vant til den slags eftertanker, men det gør godt, og jeg véd, at næste gang vi ses i vagt, så mødes jeg af det største knus, man kan få, og jeg véd at tilgivelse er en selvfølge, for hun er af den bedste kaliber man kan finde inden for menneskeheden. Hun har allerede skrevet en lille hilsen til mig: "Håber du er okay? Og håber vi to er okay?" Åhh, det søde menneske. Og mig...eftertanke har resulteret i, at jeg skal lære at sige fra på en ordentlig måde - FØR det når at hobe sig op til sammenbidt frustration. Kender du det?

14 kommentarer:

  1. Ja, den slags frustrationer og efterovervejelser kender jeg godt, hvem gør ikke det. Godt I kommer overens med det.
    Synd med luffen - den er åbenbart ikke helt enkel den opskrift. Jeg bliver helt misundelig over, at jeg ikke gik med i projektet.
    Bagtankerne har smukke farver. Glæder mig til at se mere.

    SvarSlet
  2. Nogle gange skal man bare have luft. Godt med nogle mennesker der så forstår en, og tilgir. Nøglerne af geilsk ser mere mørkblå ud end det du strikker af?? Det bliver rigtig flot.

    SvarSlet
  3. Lad vanterne hvile til en anden god gang - de løber jo ingen steder.
    Nogle gange kommer frustrationerne bare til udtryk, vi er jo kun mennesker - og så er det jo godt at Bagtanker kan gi´ eftertanker og tingene på den måde kommer på plads ;O)

    SvarSlet
  4. Åh ja, det sker vist for os alle indimellem.
    Lad de hemmelige være hemmelige lidt endnu og hyg med bag og eftertanker...
    God aften :)

    SvarSlet
  5. Jeg tror, at alle har prøvet at koge over. Heldigvis lyder det som om i begge evner at vende jer om og tale sammen igen.

    SvarSlet
  6. Lykke til med vanterne , de render ingen steder.

    God weekend

    SvarSlet
  7. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet