tirsdag den 1. november 2011

Recipe: kendt strik og coca cola...

...egen ordination som booster efter en enkelstående nattevagt. Kunsten er at sove få timer til formiddag. Derefter indtage den ordinerede medicin coca cola. Den giver som det første energien, der skal til for at kunne sidde oprejst. Det næste skridt er langsomt at bevæge sig i gang med tøjvasken og støvsugningen. Igen indtage lidt af den ordinerede medicin for at være klar og sød og medgørlig til mødet med resten af familien. Udtrapning af medicin sidst på dagen, for jeg kan fortælle, at der så venter en nats lang og dyb søvn, som nødig skulle blive spoleret af overdosis.

Og jo, det plejer at virke, men så skal det også være mærket coca, den skal være iskold og frisk fra flasken...og husk at ordinationen KUN gælder ved enkelstående nattevagter, ellers kan opstå afhængighedsmisbrug og andre bivirkninger i form af øget abdominalomfang og dårlig tandstatus.

14 kommentarer:

  1. Og det virker! Jeg har aldrig drukket cola før nu:-) Min overlæge på onkologisk afd. ordinerer cola og lakrids, når man har kvalme og ondt i maven efter kemobehandlinger. Og det virker altså! I hvert fald colaen:-) Og jeg vil altså hellere drikke lidt cola i stedet for at tage de kvalmestillende tabletter, som jeg synes jeg bli`r svimmel af.

    SvarSlet
  2. Jeg er ikke vild med cola, men jeg bøjer mig i støvet for jeres erfaringer med den søde drik. Måske hjælper det at tage den direkte fra køleren. Det kunne jo være dejligt at være bare lidt menneskelig efter en nattevagt.

    SvarSlet
  3. Heldigvis har jeg aldrig nattevagter, men jeg kan godt forstå dine ordinationer.
    Det er et dejligt strikketøj, du arbejder på. Er det Granite?

    SvarSlet
  4. Jeg har udelukkende nattevagter og min døgnrytme er efterhånden totalt indstillet på at sove om dagen, hvilket ikke altid er så skønt når man har nogle sammenhængende fridage.

    Men ja, coca cola er fantastisk de dage, hvor man skal være frisk efter få timers søvn :-)

    SvarSlet
  5. Det er noget lækkert strik.

    Jeg drikker næsten aldrig cola, - men det smager jo ret godt, når det er koldt.

    SvarSlet
  6. Sikke lækker strik du har på pindene

    SvarSlet
  7. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet