onsdag den 1. februar 2012

Farmorkærlighed

Så er ældste vendt tilbage på pladsen igen. Hun har overnattet hos farmor og farfar, som hun plejer om tirsdagen, når hun skal til kørekort-teoriundervisning om aftenen. Transporten hjem er for besværlig, og når nu farmor og farfar står klar til at modtage og hygge og sørge for aftensmad og en varm seng og madpakke. Børnebørn har åbenbart en særlig prioritet, for Steen og faster Hanne kan ikke mindes, at farmor nogensinde har smurt madpakke til dem:-)
 Men nu er hun ihvertfald på sin pind, SRO (StudieRetningsOpgave) er under udarbejdelse, og hun har travlt, har jeg fået at vide. Noget om frihed og den amerikanske drøm, der er under forandring. Spændende og snart skal jeg læse korrektur. Ikke fordi jeg er ekspert, men jeg kan da altid supplere med manglende kommaer, reducere i for lange sætninger, stille undrende spørgsmål osv. Godt nok har jeg en fortid som universitetsstuderende i samfundsøkonomi i 2 år, men verden har forandret sig meget siden da, og studiet blev ikke gjort færdig, så det faglige må hun selv tage ansvaret for.
Til sidst: Som logerende hos farmor og farfar får man hjemmestrikkede futter. Med en lille perle. Søde, varme og lavet med farmor-kærlighed.

12 kommentarer:

  1. God fornøjelse med læsningen. Hos begge mine de store undrede jeg mig over hvornår de lige var blevet så kloge på alt. Altså jeg mener, jeg er imponeret over ungdommen og deres viden. Var vi mon lige så verdens kloge dengang ?

    Jeg tror bedsteforældre nyder at de stadig kan bruges når børnebørnene er så store at de jo faktisk er voksne der kommer forbi og så bliver de forkælet fordi de synes de har fortjent det ovenpå en lang dag i skole/køreskoleundervisning, hmm eller andet, men det ved jeg så ikke lige hvad skulle være.

    Kh. Lils

    SvarSlet
  2. Bedsteforældre er en dejlig ting, siger mine børn, der er voksne og stadig har de fleste af deres bedsteforældre. Og mig, der er blevet bedstemor. Mine børnebørn siger ikke sådan noget endnu :-) Og strikkede futter er dejlige !

    SvarSlet
  3. Jeg er farmor og mormor, og jeg synes da, at det er helt normalt, at bedsteforældre opfører sig lige som dine børns bedsteforældre gør!!! De børnebørn er simpelthen "LIVETS DESSERT", det opdager man når man bliver bedsteforældre. Skrevet af en som har 5 dejlige børnebørn

    SvarSlet
  4. Godt med lidt forkælelse.
    De unge er ret så dygtige i dag, - jeg kan ikke mindes, at vi lavede så flotte opgaver i gymnasiet.

    SvarSlet
  5. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet