onsdag den 11. april 2012

At slå tiden ihjel og Den lange er færdig

Uh ha da da, færdig strik her. Cecilies cardigan. Hun ville da gerne have haft den på i skole i dag, men den skulle altså lige fugtes, så den får den rette facon.

"Den lange" str 12 år, Lene Holme Samsøe "Kæk og klassisk Børnestrik". Garn: 11 nøgler Alfa fra Sandnes (1 nøgle mindre end opskriften siger). Pind nr 6 og 7. Herunder anes et billede fra bogen. Med lidt held vises den i morgen med Cecilie indeni.

Lige nu sidder alle 3 piger i henholdvis skole og på gymnasiet. Skoletrætheden viser sig indimellem herhjemme. Cecilie får stadig klaret lektierne på et splitsekund. Ældste er ved at drukne i afleveringer. I dag tog Line i skole for at slå 7  x 45 minutter ihjel - uh ha da som hun kan udtrykke sig!!
I tiden synes vi faktisk alle, at vi er lidt ophængte. Steen har også mange projekter i gang, en arbejdsdag på 10 timer er mere reglen end undtagelsen. For mig er der nu lys forude. Efter en 10 timers aftenvagt i dag, afholder jeg  lige 1½ uges restferie, og i den forbindelse ønsker jeg mig nogenlunde godt vejr her i den ustabile april måned, tak:-)

20 kommentarer:

  1. Tillykke med den lange - spændende at se den på modellen.
    Og rigtig, rigtig god ferie.

    SvarSlet
  2. Den ser dejlig ud "Den Lange". Ja, ind imellem kan man godt blive løbet overende af sine gøremål. Dejligt med 10 dages opsparet "fritid", jeg krydser fingre for godt vejr - det kan jeg også selv bruge noget af:-)

    SvarSlet
  3. Jeg ønsker dig godt vejr i din tiltrængte ferie. Hvor er den flot trøjen.

    SvarSlet
  4. Tusind tak for sidst, det var hyggeligt:-) Trøjen ser lækker ud, kan godt forstå Cecilie glæder sig til at tage den i brug. God ferie og mon ikke vejret snart bliver bedre.

    SvarSlet
  5. Det er lidt hårdt når man er vidne til at de unge mennesker ikke "kan se lyset", men de kommer jo som regel igennem det - uden at kede kæberne af led.
    Lækker trøje du har begået.

    SvarSlet
  6. Uh, hvor er det flot strik; den ser lækker ud.
    Jeg krydser alt hvad krydses kan for at vejret bli'r godt; det har jeg også brug for.
    Rigtig god ferie har fra...

    Kh Britta

    SvarSlet
  7. Jeg håber, at der venter dig en dejlig ferie. Det vil sikkert komme jer alle tilgode. Nyd dagene, så krydser jeg fingre for det gode vejr.

    SvarSlet
  8. Det er jo heldigvis sådan, at de unge mennesker alligevel ikke vil undvære deres skole.

    Tænk at have udsigt til lidt restferie....

    SvarSlet
  9. Skæn Cardigan, glæder mig til at se den med indhold.

    God ferie med en masse gode oplevelser og godt vejr til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet