tirsdag den 18. december 2012

Mat i sokkerne..

...men nu er jeg ved at være klar igen. Jeg har haft en arbejds-weekend, som har drænet. Der har været travlt, jeg kan li' udfordringen, jeg kan li' samarbejdet med kolleger og andre faggrupper omkring at sikre gode patientforløb i en akutafdeling. Det er bestemt ikke det, der har givet den migræne, der slog ned natten til mandag. Mandag, som er min fridag, og som jeg ikke skulle have brugt på smertestillende og nedrullede gardiner og i min seng. Coca Cola er mit foretrukne medicin sammen med Pinex og Ipren, og jeg fik det så godt, at jeg kunne lave aftensmad, og være sammen med pigerne i aftes. Men jeg afmeldte julefrokost med Steens Klub i aftes, for at være helt klar til arbejdsaften i dag og de næste 2 aftener.


Jeg tager afsted til aftenvagt, og minder mig selv på, at jeg kun kan gøre det allerbedste jeg kan indenfor de rammer jeg har. For det er ikke arbejdspresset eller travl-heden i sig selv, der gør syg, det er følelsen af, at jeg ikke har gjort det godt nok. Så den ligger ved mig selv.


Lige nu nørkler jeg lidt med strikkeprøver på alt det jeg gerne vil strikke. Så pusler jeg lidt med vasketøj, og en smule oprydning. Sørger for at blive tanket op.


Jeg ærgrer mig over uretfærdigheden i, at jeg skulle bruge en hel fridag på at komme mig efter en arbejds week-end, så jeg har nu lige bestemt, at det ikke skal ske igen. Undskyld, et selvhøjtideligt indlæg, men tak, det hjalp at få det ud:-)

5 kommentarer:

  1. Det gør da ikke noget. Det er bedre at det kommer ud, end at du brænder helt af fordi du spænder over føleser som skal siges højt (skrives).

    Det er fine strikkeprøver du har gang i.

    Du har helt ret i, at hvis rammerne ikke er iorden, så falder det sammen og du har så taget det på dig og det har naget og tilsidst endt med smerter og sygdom. Pas godt på dig selv.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Det offentlige system er under pres, og ikke så underligt, at ansatte indimellem bugger under. Fortalte højere oppe i systemet på et tidspunkt, at jeg tog det med mig hjem, når jeg ikke syntes at have "nået" "gjort" det jeg syntes, at jeg gerne ville. Fik den besked, "Du må tænke, at det er kommunens budgetters skyld!!! Er det velfærds DK????
    God bedring og god arbejdslyst

    SvarSlet
  3. Ja migræne har det med at komme efter en presset periode, og det er bare så træls for der ikke andet at gøre end at ligge helt stille og vente på det går over. Nogle gange skal vi nok bare bliver bedre til at sige at "du er god nok og det du gør er godt nok", mig selv inklusiv.

    SvarSlet
  4. Øv, sikke noget at skulle bruge din fridag på! Kan virkelig godt forstå dig. Håber, det går fint de næste aftenvagter. Der er jo vildt travlt, men det er bare ikke til at holde ud, hvis man ikke føler, man kan gøre tingene så man er tilfreds!

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet