Gråt i gråt..

...vil du med en tur ud i det grå?...

                                                             ...en prøvetur ud af kilometerlang grusvej...

...håber ikke, du er blevet alt for deprimeret...kørekortaspiranten og jeg slap helskindet igennem...

73 cm er langt..

...på bagstykket af min cardigan, når jeg kun er halvvejs. Der har været arbejde indimellem, en 18 års fødselsdag, som på bedste vis er fejret det meste af week-enden. Og så har jeg fået installeret den lille nye sjove med apps, så jeg kan gemme opskrifter på pdf og doc filer. Jeg har downloaded Dropbox, både på bærbar og ipad, jeg har uploaded billeder, strikkeopskrifter og madopskrifter til den store guldmedalje. Nu kan jeg altid hente i cyberspace når jeg vil...smart. Dropbox kan varmt anbefales til de, som ønsker det papirløse.

 Nu er vi piger ankommet her i Gåsehaven, og jeg kan fortælle dig, at vi hygger:-) Steen kommer til i morgen-han har lige arbejdsdag i dag inden han kan holde miniferie.

De næste 4 dage...ahhh

Det tager et splitsekund...

...så er jeg på og i gang. Et lille kvarter, og det første forsøg med at lave et indlæg her på bloggen lykkedes. Brugervenligt og CO2 besparende-håber jeg, for jeg har en forventning om besparelser på papir til uddannelsesmateriale, skolebestyrelsesbilag m.m. Måske den simpelt hen tjener sig selv ind i besparelser på papir i det lange løb? Næppe, men praktisk legetøj er det, og måske der allerede i dag skal købes lidt gejl til...

Nogle gange føler jeg mig privilegeret..

....for når mit udsyn fra køkkenvinduet er stakkels håndværkere i højden i frostgrader, og der ligger 16 spær tilbage på kranvognen..ja så bliver jeg gladere for mit eget arbejde, min mandagsfridag efter en lang arbejdsweek-end, at mejeriboligen er hul og varm, at mit strikketøj er indenfor rækkevidde, at kaffen er nybrygget, at den sidste fastelavnsbolle fra week-end-bagværket ligger i maven, at dagen er åben for en susetur i ynglingsbilen, at vintersolen ligger lidt højere end den har gjort længe, at - ja bare at.... 

Rigtig skøn mandag til dig:-)

Bagtanker med indhold

Geilsk Bagtanker. Der er brugt knap 4 nøgler Geilsk Tynd Uld i bundfarve. Til stribeærme er der brugt 1 nøgle af hver stribefarve. Hvis man strikker den i ensfarvet, kan man nok reducere garnforbruget med 1 nøgle. Rundpind nr 3,5/40 og 80 cm. Jeg var i tvivl om jeg skulle sætte stribeærmer på, men nu fortryder jeg det absolut ikke. Jeg synes, det er en flot detalje.
Jeg er rigtig glad for trøjen, især pasformen, og at den bagtil er den længere pga vendestrik. Jeg er næsegrus af beundring, at der findes strikkedesignere, der kan designe så flot et stykke strik. Formen er fremkommet ved skiftevis rillestrik, ribstrik, vendestrik. Efter denne succes, skal jeg da vist igang med Geilsk vest "Håndevending", som jeg har købt opskrift og garn til - på Uldfestival i Saltum sidste år.

Vente, vente, vente...

...på at Geilske Bagtanker bliver tør. For den bliver sjov og go'. Bagtanker - billedspam samt -fakta kommer senere...

Farmorkærlighed

Så er ældste vendt tilbage på pladsen igen. Hun har overnattet hos farmor og farfar, som hun plejer om tirsdagen, når hun skal til kørekort-teoriundervisning om aftenen. Transporten hjem er for besværlig, og når nu farmor og farfar står klar til at modtage og hygge og sørge for aftensmad og en varm seng og madpakke. Børnebørn har åbenbart en særlig prioritet, for Steen og faster Hanne kan ikke mindes, at farmor nogensinde har smurt madpakke til dem:-)

 Men nu er hun ihvertfald på sin pind, SRO (StudieRetningsOpgave) er under udarbejdelse, og hun har travlt, har jeg fået at vide. Noget om frihed og den amerikanske drøm, der er under forandring. Spændende og snart skal jeg læse korrektur. Ikke fordi jeg er ekspert, men jeg kan da altid supplere med manglende kommaer, reducere i for lange sætninger, stille undrende spørgsmål osv. Godt nok har jeg en fortid som universitetsstuderende i samfundsøkonomi i 2 år, men verden har forandret sig meget siden da, og studiet blev ikke gjort færdig, så det faglige må hun selv tage ansvaret for.

Til sidst: Som logerende hos farmor og farfar får man hjemmestrikkede futter. Med en lille perle. Søde, varme og lavet med farmor-kærlighed.