Torsdag aften møder jeg ind til sidste nattevagt på Medicinsk Modtagerafsnit på 12 sal. Nattevagterne kan jeg undvære, men udsigten over Viborg by og søen en tidlig morgen, hvor solen står op - ja den kommer jeg til at savne. Det er med stor vemod jeg siger farvel til denne udsigt, men også med en glad forventning til de nye rammer vi skal have på 4 sal. Vores afsnit bliver flyttet 8 etager ned. Vi skal udvide med både patientantal, heldigvis også personaleantal, men også specialemæssigt. De fysiske rammer bliver bedre - jeg er sikker på at det kommer til at lette arbejdsgangen og miljøet. Vores "nye" afdeling hedder Akut Modtagelse A-24.
Det må være et hårdt job at være sygeplejerske om natten, Charlotte - men hvor er det dog godt, at vi har nogle som jer. Akutmodtagelse fortæller du - er det ikke stressende, hvis du får alvorligt syge mennesker ind?
SvarSletMadame, tusind tak for medfølelsen, jeg er ikke nattemenneske, og jeg er ikke glad for nattevagter. Nu fik jeg heldigvis omlagt denne nattevagt, så jeg har været i aftenvagt istedet. Som "ny" sygeplejerske er det hårdt at starte på akut afdeling. Som "gammel" (2 år) har man fået erfaringen, men man skal stadig nøje overveje og prioritere opgaverne - evt inddrage endnu "ældre" kolleger. Der er altid læger på vores afdeling, og vi har et rigtig godt samarbejde. Jeg har verdens dejligste kolleger både ifht læger sygeplejersker og social og sundhedsassistenter - og det er alfa og omega i vores arbejde. Derudover skal der ikke være tvivl - det er et meget spændende speciale og jeg keder mig aldrig.
SvarSlet