onsdag den 21. oktober 2009

Økologi eller...


En dag på arbejdet i en frokostpause, kom vi til at "snakke" økologi. Vi talte om hjemmebagt brød og opskrifter. Så kom vi ind i på økologi. To kolleger køber konsekvent økologisk mel og økologiske fødevarer "for at være gode ved deres kroppe". En nyuddannet læge måtte lige referere til sin afhandling på lægestudiet. Han havde undersøgt den potentielle risiko for kræft i forbindelse med indtagelse af konventionelle burhønseæg contra økologiske skrabeæg. Den (potentielle) risiko for at få kræft var større ved indtagelse af skrabeæg, fordi der ophobes dioxin i regnvandet. De høns der går ude i det fri, optager åbenbart dioxinen fra smådyr og planter. Det koncentreres så i ægget. Burhøns går ikke ude, og får derfor ikke den samme mængde dioxin - ergo så får vi det heller ikke, og dermed er (den potentielle) risiko for at få kræft nedsat...Kan du følge med?..Vil du støtte dyrevelfærd eller din egen krop?..En hurtig kollega sagde:"Jamen så kan man da bare have skrabehøns til at gå under overdække - så regner det ikke med dioxin, og så bevarer vi dyrevelfærden!"..Hmmm..synes økologi kan være lidt kompliceret...
Hvad synes du?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar