onsdag den 10. marts 2010

Stork, stork langeben...

...blev jeg altid kaldt i skolen - eller stankelben. Jeg tog det som en kompliment, da min far altid har sagt: "Du skal være stolt af din højde, og det er altid en fordel at være høj og da jeg var soldat, da var jeg den højeste af alle og bla bla...Jeg ER 184 høj OG jeg er langlemmet OG ranglet. Med højden hører så de store fødder, der efterhånden er en størrelse 43. Det er derfor meget naturligt for mig, at tage laaange og stooore skridt, når jeg går på gangene på mit arbejde. Jeg har flere gange oplevet, at en kollega småløbende har sagt "hov, vent lige lidt", hvis vi følges ned ad gangen..Det er ikke fordi hun ikke går hurtigt, for det gør hun, hun er et lyn, men det skyldes ene og alene mine lange ben og store fødder - der er stort afsæt..

Nu har jeg været sygemeldt i 14 dage pga hælspore, jeg har fået specialindlæg og nye sko, foden har det bedre og jeg har raskmeldt mig til en dagvagt i morgen, men der bliver altså ikke noget "powerwalk" i morgen - nu er det museskridt og jeg er sikker på, at min kollega overhaler mig flere distancer, går ind på stuen, hvor vi skal mødes til en arbejdopgave - stikker hovedet ud af døråbningen og siger: "Hvor bliver du af???"...
Jeg elsker at gå lange ture, her er pigerne og jeg på Kreta i 2008. De to små er knap så begejstrede for vandreture:-)

3 kommentarer:

  1. Hej Charlotte, jeg kender godt det med at skulle prøve på at følge med "stork langeben". Så sent som i går halsede jeg efter husbonden min, da vi gik ned til købmanden. Selvom min mor mente, jeg havde fået Substral i sutteflasken, har jeg ikke specielt lange ben (substral-virkningen må have været med for tidlig udløbsdato...?), så jeg er godt misundelig på dine lange, slanke ben men må så glæde mig over, at jeg nok nemmere kan finde sko...
    I øvrigt et flot billede, du har sat ind øverst - du har også forårsfornemmelser?

    SvarSlet
  2. Ja Anita, sko og bukser der er lange nok, det er et MEGET stort problem. Jeg har fundet én skobutik og én tøjbutik, der kan levere varen! Jeg er i forårshumør, jeg kunne ikke holde ud at se på alt det sne mere!! Men det bliver jo nok desværre noget værre smat snart:-)

    SvarSlet
  3. Kære Charlotte.
    Det glæder mig at høre, at du har fået specielle sko samt indlæg. En hælspore er ikke til at spøge med. Jeg fik en hælspore sidste år i marts, og har prøvet laser, gigtcreme. Først da jeg fik lavet specielle indlæg, samt gav hælen fred og ro et stykke tid har jeg fået det bedre, og kan nu gå uden smerter.
    Tak for din dejlige underholdende blog.
    Venlig hilsen
    Marianne Bentzen

    SvarSlet