3 timer i selskab med..

..kapelassistenten Niels Winther. Niels Winther er kapelassistent ved hospitalskapellet i Viborg. Og han har været det i en menneskealder - han går på pension 31. december 2010. Jeg meldte mig til kurset idag, fordi jeg gerne ville være bedre til at informere pårørende om praktiske ting angående videre forløb efter at deres kære er gået bort. Derudover kom jeg med en forventning om at jeg kunne få en praktisk viden og fif om "at gøre i stand" - dvs gøre patienten klar til fremvisning for pårørende på afdelingen, så det bliver så god en oplevelse for de pårørende som muligt. Samtidig var jeg jo lidt spændt på at se "giraffen", for Niels Winthers navn er altid blevet nævnt med en vis ærefrygt.
Mine forventninger blev ikke indfriet - for det handlede ikke om PRAKTISKE ting, men det etiske, æstetiske, det sjælelige, det at arbejde med afdøde mennesker samt pårørende og sætte en stor ære i det. På 3 timer har jeg fået stor forståelse for dette fag, og en indsigt, jeg ikke ville være foruden.
Jeg så hvordan man arbejder professionelt med døde kroppe, og håndterer det med etik og æstetik og jeg så hvordan kursuslederen trods sine mange års erfaring stadig kan tale med knækket stemme og få tårer i øjnene. De fantastiske historier, der blev fortalt her i dag, fik mig til sidde med åben mund og polypper og bare lytte. Joo, der var stof til eftertanke.
Til sidst fremlagde han de regler, han altid søger at følge:
-at turde være ved afdøde og pårørende
-at turde se pårørende i øjnene
-at turde lytte til pårørende (det kommer man aldrig galt afsted med)
-at turde tale MED pårørende
-at turde imødekomme de pårørendes ønsker
-at turde røre ved afdøde og pårørende
Til sidst et enkelt råd fra et menneske, der har mange års erfaring bag sig:
HUSK ALTID: vær aldrig for god til at sige UNDSKYLD - også selvom du ved at det måske ikke er dig, der burde sige det.....ved kisten er det for sent.