tirsdag den 27. juli 2010

En flaske polsk vodka...

...overhældt 330 gram mosebøllebær, og så lige 3 måneders trækketid, så kan jeg en aften til efteråret, når vinden hyler om hushjørnerne og regnen slår mod ruden, finde min mosebøllebærsnapsflaske frem og mindes da Katrine og jeg samlede mosebøllebær mellem lyngen ved limfjorden sidste år. Vi puttede dem i fryseren, da vi ikke vidste, hvad vi ellers skulle gøre med dem. Først troede jeg faktisk at bærrene var revelsbær, men jeg fandt ud af, at det er mosebøllebær, for de smager og ligner lidt hen ad blåbær, måske knap så meget smag og sødme. Uhmmm...det skal nok blive godt..alene farven gør mig glad.

9 kommentarer:

  1. Interessant, jeg har aldrig hørt om mosebøllebær. Måske har jeg set dem og taget dem for at være blåbær. Det er sjovt at sætte bær på Vodka/snaps. Jeg gør det for farvens skyld, drikker det ikke selv.

    SvarSlet
  2. Jeg har set at Superbrugsen sælger mosebøllebær. Jeg har hørt at dagligvarebutikker førhen kunne sælge mosebøllebær under betegnelsen blåbær, men det må de ikke mere.
    Farven på snapsen er efterhånden blevet rødbedefarvet - ØV..

    SvarSlet