Indimellem støder jeg på begreber eller ord, som jeg ALDRIG nogensinde har hørt eller læst på skrift før. Hver gang er jeg lige uforstående overfor det, fordi jeg synes alligevel, at jeg er så gammel, at jeg må kende alle ord. I dag var ordet "kakofoni". Vores fagblad "Sygeplejersken" har som tema i denne måned: Overtid og sygeplejerske og noget med ikke at registrere...Det er ham her, der skriver:
"Jeg tror ikke, der kun findes et svar på, hvorfor tiden en gang imellem skrider, når man er på arbejde. At være på arbejde er en kompliceret affære med en blanding af fagligt betingede opgaver, der skal udføres i en KAKOFONI af rutinehandlinger ind imellem velkomne og mindre velkomne forstyrrelser, samtidig med at man skal forholde sig socialt og fagligt til kolleger og chefer, og hvem der ellers måtte bryde ind, personligt eller via telefonen....
KAKOFONI hvad er det ??? Er det nu igen mig, der er så uoplyst og udannet, at jeg ikke kan forstå hvad redaktionschefen på vores fagblad skriver? Er jeg dum? Jeg spørger ældste Katrine, hvis hun véd det, så...
"Ja, mor KAKOFONI betyder "masser af". Nå, jamen Katrine, hvorfor skriver han så ikke bare "masser af", så??
"Fordi det gør sproget mere nuanceret og spændende at bruge fremmedord, og så vågner man lidt op!"
Okay...stof til eftertanke..Forresten, hvis man slår KAKOFONI op i fremmedordbogen, så står der: "mislyd, ildelydende musik" ....
Hi hi sikke noget,alle de brokker vi omgiver os med dagligt kan godt gøre en lettere rundforvirret....
SvarSletI mit univers bliver jeg arrig når folk bare laver et ord`s betydning om - KAKOFONI er en rigtig "mislyd"....
hmm, hvilken betydning tror du så, redaktionschefen mener, at kakofoni skal have? Man skal passe på med at slynge om sig med fremmedord, hvis man ikke er sikker på deres betydning. Min svigermor sagde for mange år siden til vores nevø, da han sad og kikkede på hendes nisselandskab stillet op i pejsen, som aldrig blev brugt. Han fik at vide, at han skulle "passe på ikke at komme i camouflage med nisserne" - den har vi for sjov brugt mange gange siden, Henrik og jeg, for hun mente jo karambolage.
SvarSletHav en dejlig dag med masser af nye fremmedord - nu er det åbenbaret ikke længere kun kaffe der skal til for at vågne op, he,he...
Jeg forstår sagtens hvad du mener. Kakofoni lyder altså også mærkeligt i mine ører. Jeg ved bare at fonetik har noget med lyd at gøre og om det så er mislyd og måske masser af den, det er da et godt spørgsmål. Men heldigt, at de unge forstår nutidens sprog:)
SvarSletForresten, mht. overnatning nytårsaften, så er det da et tilbud er er svært at afslå, men er der plads til så mange som vi nu er og går det an, når du skal op og på arbejdet? :)
SvarSletHi,hi, ja det kan man jo tænke lidt over. Din datter har ganske ret, det er utroligt så der bliver brugt nye og helst engelske ord om begreber, der hele tiden har været der :-)
SvarSlet