Jeg elsker mit job..

...som sygeplejerske på et akut modtagerafsnit. Jeg elsker samarbejdet med patienten, kompetente kollegaer, læger, hjemmeplejen, pårørende. En slags detektivarbejde. Hvad er der på spil? Hvad fejler patienten? Jeg sætter en ære i, at være med til at lægge den første plan for patienten, inden jeg sender ham/hende videre til stamafdelingen og andre kollegaer, der har speciale indenfor feltet. Jeg gør mit allerbedste, og jeg véd at mine kollegaer gør sit allerbedste. Jeg véd, at vi arbejder under pres - tidspres. Det tager ingen skade af. Vi gør det gerne, og vi gør det med stolthed. Vi er påpasselige med at skabe et godt arbejdsmiljø internt, for man er sårbar i arbejdet med syge og svage mennesker. Jeg går som oftest hjem med en god følelse af, at have gjort mit arbejde godt. At jeg har mødt patienterne med åbenhed, ærlighed, værdighed og respekt. Jeg har velfortjent min løn - synes jeg selv.. Men jeg bliver så ked af det, og føler dyb uretfærdighed, når man i den offentlige debat støder på beretninger fra patienter, hvis forventninger ikke er blevet indfriet. De dumme og umenneskelige sygeplejersker. De fejler. De er ikke tilstede. Kaffefolket..jeg kan herfra kun sige at jeg gør  mit allerbedste, og det er min opfattelse, at det gør mine kollegaer også.. Til personalemøde i dag sank hjertet yderligere...besparelser på Viborg Sygehus. Vi får tildelt 4 sengepladser mere på akut medicinsk...med en lavere normering.. Hør her, kære medborger: Tænk lige på hvilke rammer vi arbejder under, før du kritiserer os som faggruppe, og skærer os alle over en kam. Tak.