Det er tid til..

...at trække indendøre. Vi har nydt dagen. Vi har plukket august hindbær som ikke véd, at det er blevet september. Vi har plukket tomater i drivhuset, som stadig producerer rigeligt. Pærerne får lov at hænge, for de bliver aldrig modne, det véd jeg. Rævesure er de, stenhårde, og træet får lov til at stå, fordi det er det eneste anstændige træ her i mejerihaven.   I dag har Endurreisn cardigan tørret på terrassen, og fordi solen har været gavmild, kan jeg nu afprøve og fortælle, at en vindstille lun septemberaften er den mere en varm nok.



Det er islandsk uld, når det er allerbedst. Jeg er ikke født som islandsk mønsterstrikker, men ulden er ligeglad, den indordner sig, især når den lige får et opskyl med uldvaskemiddel, og får lov til at ligge og tørre, mens den fylder huller og skæve masker ud.

Tiden er til at fortrække indendøre, og jeg er slet slet ikke misundelig på mejeristen. Ikke det fjerneste. Han sidder jo i Italien i 30 graders varme. Formodentligt efter en dag med et hårdt studieprogram. Studier af Italienske vingårde, Italienske Gorgonzola-osterier, Italienske markeder, sejladser på Italienske søer. Italiensk mad. Pyh ha, godt det ikke er mig...Du skal ikke tro, at jeg er det mindste misundelig, ikke det mindste. Slet ikke..