lørdag den 26. november 2011

Er det nu?


Et håndgreb i brændestablen, et klip grønt hist og pist, et agern, lidt mos, lidt blade = den første juledekoration. Jeg er på forkant med højtiden. En noget større kævl er valgt til advents"krans", når vi kommer hjem i morgen, skal vi have boret 4 større huller til lys. Den naturlige dekoration tager jeg med hjem, så vi kan få tændt lys i morgen.  


Den skønneste lørdag har det været indtil nu. Jeg har været på handlen og købt adventsgaver, for jeg har teenagepiger, der bestemt synes at traditionen skal holdes i hævd. Et nyt strikkeprojekt har fordret indkøb af garn. Den smukkeste højlilla farve til min kollega, der ønsker sig "Frøken" fra hattedamer. Jeg måtte selv bestemme farven, og jeg var ikke et sekund i tvivl. Jeg fandt 1 nøgle DUO Alpakka + 1 nøgle Geilsk tynd uld - fuldstændig matchende farver - det bliver godt:-) Desværre fandt jeg ud af, at Isagers Højlandsgarn fra Skotland udgår fremfor et nyt Isagers Højlandsgarn fra Peru. Jeg så og mærkede på de to kvaliteter, og jeg synes hverken farver eller kvalitet svarer til det nuværende - ærgerligt.



Lige nu kan jeg kun være tilfreds med det, der er tilbage af lørdagen.

14 kommentarer:

  1. Skønt med sådan en rigtig hyggedag. Jeg glæder mig til at se din "frøken". Det er to gode kvaliteter du har valgt. Til gengæld er det trist at høre om højlandsgarnet, gad vide hvorfor Isager skifter til en dårligere kvalitet.

    SvarSlet
  2. Naturlig jul, lige som jeg elsker den :)

    SvarSlet
  3. Der ser rigtig hyggeligt ud hos dig.
    God adventssøndag.

    SvarSlet
  4. Hyggelige nisser du har siddende der. Har du selv lavet dem ? Din dekoration er super smuk i al sin enkelhed.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Hej - synes din blog ser så hyggelig og rar ud, at jeg lige er nødt til at melde mig på som læser :-)

    Hilsen
    Dorthe

    SvarSlet
  6. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet