For Line er sidste terminsprøve afsluttet i dag. Sofaen vælges som det første, for de sidste dage har været under pres. Timers prøver i matematik, dansk, engelsk i en lunken gymnastiksal. Hun knokler for middelkarakterer, hun har en stædighed og en skøn barnlighed, som til tider er hende til stor hjælp, til tider en hæmsko. Men klarer den, det gør hun, og det altid med godt humør. Nu er vi kommet dertil, hvor hun har det højeste ønske om at følges med bedstekammerater til Bjerringbro gymnasium efter 9. klasse. Alle andre end hende kan se, at hun kommer til at skulle hænge i ved neglene. Resultaterne af terminsprøverne giver et lille hint om, hvilken vej hun skal vælge eller hvornår hun kan vælge den vej som hun vil.
Hun er altid glad, og selvom hun skal kæmpe fagligt i skolen, er hun meget glad for at gå i skole, tager selv ansvar for at lave lektier og aflevere til tiden. Jeg blander mig ikke. Det har jeg aldrig gjort. Jeg hjælper med lektier, når jeg bliver spurgt - ellers ikke.
Katrine skriver SRP (StudieRetningsProjekt) i 3. g i gymnasiet. 14 dage hjemme til at fordybe sig i selvvalgt emne. Hun har valgt at skrive om borgerrettighedsforkæmpere i USA i perioden 1960-70 med fokus på sorte kvinder. Skal fylde 20 sider. Hun har lagt et stramt program for opgaveskrivning. Først træning fra kl 8-9.30 om morgenen. Så opgave. Så arbejde 1 time fra 17-18. Så opgave og hygge. Hun ønsker, at opgaven skal være færdig til finpudsning på mandag, selvom der først er aflevering fredag. Jeg blander mig ikke, det har jeg aldrig gjort, men jeg svarer, hvis min mening ønskes hørt.
Også for hende gælder, at hun skal vælge vej meget snart.
Cecilie er ikke nået til at skulle vælge vej endnu, hun laver sine lektier på et splitsekund, så er det gjort. Heller ikke her blander jeg mig. Jeg følger lidt med på side linien her og der, og det er da en fornøjelse at få lov til. For snart så flyver de jo:-)
Her skriver mellemste også SRP, hun har valgt folkedrabende i Rhwanda. Hun elsker, at skrive og fordybe sig i et område, så jeg tror de dage er en fest for hende. Jeg har det præcist som dig, jeg hjælper gerne hvis jeg bliver spurgt og ellers klarer de selv deres lektier og har altid gjort det med gode resultater.
SvarSletDejlig aften til jer.
Jeg tror også at det er den bedste måde at hjælpe sine børn til at få flyvefærdige vinger - lad dem selv, men vær til rådighed når de har brug for dig.
SvarSletDet kan godt være svært at se på at det kan føre til nederlag, men på den anden side hjælper vi dem ikke ved at jævne vejen alt for meget. Vi skal være der til at gribe og puste, så de ved hvor hjælpen er hvis den ønskes.
Det må vist være forældrekærlighed i praksis.
Hvor er det dejligt at du giver dig selv lov til at se på fra sidelinjen ;O)
SvarSletSkønt med tre selvstændige og pligtopfyldende piger - det skal nok gå dem fint, hvilken vej de end vælger, når den tid kommer!
Og ja, du kan bare kigge på og nyde - fra sidelinjen ;O)
Jeg er imponeret over dine piger. De er som de skal være, selvstændige og stædige. Dem kan du godt være stolt af. De har nok set og lært hvordan det gøres ved at studere forældrene!! Børn gør jo ikke hvad vi siger, men hvad vi gør.
SvarSletKh. Lis
Ak ja, lige pludselig er de spredt for alle vinde, men de kommer heldigvis hjem igen i ny og næ og pludselig har de mand og børn med og familien udvides. Og du kan stadig nyde det hele både fra sidelinien og helt indefra.
SvarSletDet lyder som om de klarer sig godt, hvad kan man så ønske sig mere.
Dejlige og forskellige.
SvarSletJa, det går så alt for stærkt med de unger. Men det lyder til, at dine piger kan stå på egne ben, og det er jo godt at vide, når de engang skal flyve....
Heldige dig. Havde I ikke boet så langt væk, ville jeg gøre alt for at overtale een af dine store smukke piger til at læse matematik med og være forbillede for min datter.
SvarSlet