onsdag den 6. februar 2013

Som jeg dog er taknemmelig..og ulidelig bagklog.

Jeg var i aftenvagt i går. Indimellem går det lidt trægt med at få patienter igennem til røntgenundersøgelser. Så må vi rykke og høre røntgen afdelingen, om patienten virkelig er henvist, eller om der kan være tale om forsinkelse af anden årsag. I går var der sket et større trafikuheld, så derfor var der forsinkelse på . Senere talte jeg med lægen, der havde taget imod, og hun fortalte, at der var børn involveret i trafikuheldet. Jeg tænkte ikke nærmere over det, før jeg så en SMS fra Katrine ved vagtskifte. I forbindelse med afslutning af 3.g har de valgt at få taget et specielt billede foran en brandbil. De var flere elever, der kunne køre derud og på vej hjem kører en klassekammerat  frontalt ind i en modkørende bilist. Bagvedkørende klassekammerat kan ikke nå og bremse, og der sker et harmonikasammenstød. Flere  har fået lette indre kvæstelser, trykket ribben, én har fået slået en fortand ud og fået flækket et øjenbryn. 


De slap med skrammer, også Katrine, som kørte et stykke foran, og ikke opdagede noget. Hun kendte vejen og vejforholdene godt lige der hvor det skete, så heldigvis var hun forsigtig. Nu sidder hun lige her, træt og chokeret efter besøg på sygehuset, og jeg er taknemmelig. Hvor mange fnys og himmelvendte øjne har barnet ikke sendt mig, når jeg har formanet om forsigtig kørsel i blæsevejr, regnvejr, snevejr, frostvejr, mørkt vejr, men også tøvejr med risiko for underafkølet kørebane. Så måske er jeg også lige nu lidt bagklog. Kan ik' la' vær'.

7 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt, at der er nogen der er heldige- og at det ret tit er sådan!!

    SvarSlet
  2. Dine kærlige formaninger er jo sevet ind, for hun har i situationen valgt at tage dine gode råd og varslinger til sig.
    Så det skal hun ha' ros for. Og så må mor gerne være bagklog :-)))

    SvarSlet
  3. Kan godt forstå du er taknemmelig - tænker tit på, hvor hurtigt ens tilværelse kan ændre sig, når der er sket noget alvorligt med børn, at der nu er en anden familie der oplever det værste man kan forestille sig.
    Godt der ikke skete noget alvorligt og en mor må godt være bagklog :)

    SvarSlet
  4. Godt der trods alt ikke skete alvorligere ting med klassekammeraterne. Det har været lidt af en forskrækkelse.

    SvarSlet
  5. Nej, pyha! Det er pludselig alt, alt for tæt på.

    SvarSlet
  6. Gys, alle forældres mareridt. Men de skal jo ud og øve sig.
    Hvor er det heldigt, at det kun er småting, der skete. De, der var involverede, vil da nok køre forsigtigt fremover.

    SvarSlet