mandag den 13. maj 2013

Har edderkopper lunger? Og kommer der snart en baby forbi?

Det er de mest underlige emner og diskussioner vi kolleger kan vove os ud i. I aftes var der mulighed for at vi kunne spise vores aftensmad sammen. Samtalen kom hurtig fra barndomsminder om mugne kager til store edderkopper, der overlevede i flere år, og hvordan vi i dag stadig har araknofobi og håndterer de største og fedeste med lange støvsugerør i behørig afstand, og hvor stor sandsynligheden er for, at de overlever at blive støvsuget op, og mon de kan kravle den lange vej ud af støvsugerslangen igen? Og mon ikke de bliver kvalt i alt det støv? Og så kom spørgsmålet: Har edderkopper lunger? Ingen tilstedeværende læge eller sygeplejerske kunne med sikkerhed svare på spørgsmålet. Så nu har jeg googlet det klokken 00.15 i nat, og nu véd jeg det! Jeg er dog stadig ikke tryg ved edderkopper i støvsugeposen:-)
Og så til det andet spørgsmål, som er udledt af færdig strik: Kommer der snart en baby forbi?
En lækker lille cardigan fra hæftet: "Knit for your kid", af Susie Haumann. Det er trøje i vævestrik, og opskriften er fuldt til punkt og prikke. Den er så tæt og varm, at når man klemmer på den, mærkes den som en engangsskumgummiklud, hvis du kan forestille dig det?



Det andet børneprojekt tager laaang tid, og det bliver et dejligt stykke strik, jeg ved da heller ikke hvorfor at det ikke snart bliver færdigt?



Måske fordi det sjoveste på projektet var dominostrikken!

10 kommentarer:

  1. Den baby trøje er bare så lækker :)

    SvarSlet
  2. Jeg så hellere end baby end en edderkop. De bliver bare aldrig mine bedste venner.
    Jeg kommer snart til at prøve med det der domino-strik. Det ser spændende ud.

    SvarSlet
  3. Fine ting du har lavet. De er virkelig søde. Det er edderkopperne til gengæld overhovedet ikke, så ikke et ord mere om dem herfra.

    SvarSlet
  4. Aha - hvor interessant! Jeg havde nok gættet på lunger, men sådan kan man jo lære noget nyt! Babytrøjen er totalt for nuttet.

    SvarSlet
  5. Hvor er det to fine projekter du har/havde gang i, kender godt det der med at ting ikke længere får første prioritet, når det sjove er overstået.

    SvarSlet
  6. Tak, ja det er da de underligste ting, man kan komme omkring, når man hygger sig sammen :-)

    SvarSlet
  7. Åh, den cardigan er altså bare så sød - jeg har ikke Susies hæfte, men har tit tænkt på at købe det, alene pga denne cardigan (men så er det jo jeg kommer i tanker om at jeg ikke er så flink til at strikke til andre).

    Grantræet er også en skøn model, men jeg kan godt forestille mig det ikke er spændende strik når først dominodelen er ovre - på den anden side, så holder jeg nu meget af "kedeligt" strik indimellem....når ikke energien og lysten er til at tælle, tænke, kigge i opskrift og så videre; da er det egentlig meget rart at kunne gribe noget kedeligt og bare strikke......

    SvarSlet
  8. Det er en rigtig fin cardigan du har lavet i nogle dejlige farver. Glæder mig til at se Grantræet færdigt ;-) Det er så flot. Jeg desværre ikke så små børn i omgangskredsen lige nu. Det kommer nok en gang og så skal jeg have gang i noget af det fine som særligt Susie har lavet.

    SvarSlet
  9. Det er en meget smuk lille børnetrøje. Både i farve og mønster, men den der poncho den er da for lækker ;o))
    og så er det jo vildt sjovt at strikke dominostrik, så jeg forstår dig godt.
    Glæder mig til at se det færdige resultat ;o)

    SvarSlet
  10. Så pludselig at jeg ikke var tilmeldt din blog
    STOR fejl ;O)

    SvarSlet