lørdag den 22. marts 2014

En rigtig garnbutik eller en netbutik?

Jeg kender flere rigtige garnbutikker, som jeg gerne besøger. Jeg elsker at komme ind og se og få inspiration, se garnets kvaliteter og farver, og tit hænger der modeller, som man får lyst til at strikke. At gå blandt alt det garn og dufte og få lov til at røre er bare sagen. Sjældent har jeg brug for hjælp til strikkeopskrifter. Nu er der stop for køb af garn, for jeg har ærlig talt bare så for meget garn, og jeg har rigelig til resten af mit liv og mere til. Men så kommer jeg ind til Mathilde i Viborg og Ruth har denne model fra Dansk pelsuld til at ligge - i koksgrå og lysegrå. Den vil jeg rigtig gerne strikke -  jeg holdt mig i skindet - garnet og nok af andre projekter har jeg jo nok af. Samtidig har jeg erfaret at prisen hos Mathilde ikke kan konkurrere med garnbutikkerne på nettet. Derfor besluttede jeg mig for at lave et regnestykke:
Pris hos Mathilde: 400 g garn á 100 kr + opskrift 35 kr = 435 kr (+kørsel frem og tilbage 70 km).
Pris i tilfældig netbutik: 400 g garn á 90 kr + opskrift gratis + billigste fragt 30 kr = 390 kr
Altså er der sparet 45 kr + kørsel ved at købe på nettet.
Et andet regnestykke: Istex Lett Lopi koster 32 kr pr nøgle i Mathilde. Det koster 22 kr i den billigste netbutik!
Men inspirationen? Jeg havde aldrig opdaget modellen, hvis ikke jeg havde set den hos Mathilde. Måske kan de rigtige garnbutikker ikke klare konkurrencen på længere sigt, for alternativet til inspiration IRL er nok alle de strikkecaféer/aftener der udbydes rundt omkring.
 

10 kommentarer:

  1. Du har helt ret. Som kunde føler jeg, at de fysiske garnbutikker skal yde en god service, gør de det generer det mig ikke så meget at betale ekstra (indenfor rimelighedens grænser). Men det gør også at jeg nemt kan undgå fysiske butikker hvor inspirationen udebliver og betjeningen ikke er særlig god

    SvarSlet
  2. Jeg elsker " min " garnbutik,Uldfisken,men basis uld som feks supersoft køber jeg på nettet.

    SvarSlet
  3. Når du sætter regnskabet op på den måde, ja så ville jeg ha det ok med at betale de 45 kr ekstra. Jeg tænker det er vigtig at støtte de fysiske butikker - tænk hvis vi KUN havde netbutikkerne - det ville være kedeligt!

    SvarSlet
  4. Det er for mig at se helt afgørende at vi støtter "vores lokale butik". Ingen af os ønsker vel at køre til København (330 km *2), Aalborg (90 *2), Aarhus (40*2) eller Odense ( 175 km *2) for bare at mærke hvor lækker Isager Tvinni, Dou eller ..... er

    SvarSlet
  5. Jeg bor et sted hvor man altid skal køre, for at handle, så nettet er da nemt, men en fysisk butik er da bestemt noget ganske andet! Jeg har søn i Viborg, så Mathilde får af og til besøg af mig, og den butik kan bestemt anbefales, uhm alle de modeller og al det lækre garn!!!!

    SvarSlet
  6. Jeg er meget opmærksom på at støtte de lokale selv om prisen er højere, så jeg fordeler mine garnindkøb ligeligt mellem de lokale og internet butikkerne. Jeg ville hade at bo i en by, hvor der ikke er en garnbutik. Det er trods alt noget andet at se og røre ved garn og model, inden man vælger et nyt strikketøj.
    Jeg synes også den bluse i pelsuld er superfed i al sin enkelthed.

    SvarSlet
  7. Dit regnestykke viser med al tydelighed hvorfor netbutikkerne vinder frem - men hvem ville undvære de 'rigtige' garnbutikker ? ikke jeg. S å det er bestemt værd lige at have dette in mente næste gang der skal anskaffes noget ¨garn :o)

    SvarSlet
  8. Jeg må give dig ret, det er billigere på nettet, men hvor pokker skal vi så gå hen og gramse og få garn under neglene. Garn vi ikke har derhjemme.
    Jeg støtter min garnpusher i Kolding. Jeg har også garn købe stop, men som du ved er der mange undtagelser der kommer snigende ind.
    Hvis du strikker lidt hurtigere noget af garnet derhjemme, må du snart supplere igen :) Har du tænkt på det ?

    God søndag til dig.

    Kh. LIs

    SvarSlet
  9. Jeg er bestemt også tilhænger af netkøb. Det eneste jeg mangler er "fornemmelsen".
    Det at have garnet i hånden og muligheden forat vurdere om farven også liiige er det jeg drømme om.

    SvarSlet
  10. Jeg vil til enhver tid støtte de fysiske garnbutikker. Jeg må ind og gramse og blive inspireret. Håber flere har det som mig ellers er jeg bange for at de må lukke ned. Så jeg betaler gerne lidt ekstra for hygge og servicen.

    SvarSlet