Magtesløs stod jeg..

..pludselig en aften. Jeg havde tabt pusten. Mine ressourcer var brugt op. Men sådan er det nogle gange. En alkoholafhængig gennem mange år blev indlagt akut dagen forinden. En høj promille. Stort forbrug af flere flasker sprut dagligt + det løse. Blev indlagt akut som så mange andre alkoholafhængige, så alkoholforgiftet, at der kun var kontakt ved stimuli, ingen verbal kontakt. Patienten blev afklædt, vasket og iført rent tøj og pants (ble), da alle kroppens funktioner svækkes ved alkoholforgiftning, incl. tarm og blærefunktion. Patienten lejres i aflåst sideleje, i tilfælde af opkast. Jeg bestiller blodprøver. Jeg anlægger drop i hånden. Patienten observeres tæt de følgende timer med puls, blodtryk og iltsaturation. Patienten begynder efter nogle timer at vågne op. Som alkoholen fordamper begynder de voldsomme abstinenser. Opkast, rysteture, koldsved, indre uro, høj puls. Patienten begynder at opfatte at han er indlagt. Sætter bestemt ikke pris på det, men er for dårlig til at gå fra afdelingen. Abstinensbehandling og B-vitamin behandling opstartes. Der gives afrusningsmiddel i store doser, for at tage det kraftige ubehag det er at mangle alkoholen. Patienten bliver igen døsig, sover meget. Førstedagen i afrusningen går altid stille og roligt, der er stadig alkohol i kroppen. Patienten får efterhånden kontrol over kroppens funktioner. Begynder at spise og drikke. Der er hele tiden en opvejning af, hvor meget afrusningsmiddel, der skal gives for at tage abstinenser, samtidig kan det være så bevidsthedssvækkende, at det er farligt. Der bliver lagt en plan. Afrusning indtil opstart af antabus, udslusningsophold på Vibohøj.
Andendagen på afrusningen er altid den værste. Der er alkoholen ude af kroppen, abstinenserne bliver frygtelige. Igen en opvejning af mængden af afrusningmiddel. Denne patient fik for lidt. Han gik og kom tilbage med en flaske alkohol. Som sygeplejerske er jeg nødt til at informere om reglerne. Hvis man drikker alkohol under indlæggelse, udskriver man sig selv. Lægen inddrages med henblik på muligheden for yderligere og alternativ til nuværende abstinensbehandling. Patienten bliver lovet større mængder medicin til at tage abstinenser. De efterfølgende timer går med overtalelse til at droppe alkoholen, information om, at andendagen altid er den værste, hvis man udstår den, er man godt på vej. Patienten vakler frem og tilbage, fornuften vinder en times tid. Derefter blev fristelsen for stor. Patienten forlader afdelingen. Han kunne ikke mere.
Et par timer efter bliver der meldt en akut patient, indlægges via 112. Jeg skal tage imod. Patienten meldes som bevidshedssvækket, ingen verbal kontakt. Afføring og urinafgang. En høj promille. Den samme patient, som gik fra afdelingen nogle timer forinden....Lige et kort øjeblik taber jeg pusten, så starter jeg forfra. Jeg kunne ønske, vi havde et bedre behandlingstilbud til denne gruppe patienter...