torsdag den 3. juni 2010

Magtesløs stod jeg..

..pludselig en aften. Jeg havde tabt pusten. Mine ressourcer var brugt op. Men sådan er det nogle gange. En alkoholafhængig gennem mange år blev indlagt akut dagen forinden. En høj promille. Stort forbrug af flere flasker sprut dagligt + det løse. Blev indlagt akut som så mange andre alkoholafhængige, så alkoholforgiftet, at der kun var kontakt ved stimuli, ingen verbal kontakt. Patienten blev afklædt, vasket og iført rent tøj og pants (ble), da alle kroppens funktioner svækkes ved alkoholforgiftning, incl. tarm og blærefunktion. Patienten lejres i aflåst sideleje, i tilfælde af opkast. Jeg bestiller blodprøver. Jeg anlægger drop i hånden. Patienten observeres tæt de følgende timer med puls, blodtryk og iltsaturation. Patienten begynder efter nogle timer at vågne op. Som alkoholen fordamper begynder de voldsomme abstinenser. Opkast, rysteture, koldsved, indre uro, høj puls. Patienten begynder at opfatte at han er indlagt. Sætter bestemt ikke pris på det, men er for dårlig til at gå fra afdelingen. Abstinensbehandling og B-vitamin behandling opstartes. Der gives afrusningsmiddel i store doser, for at tage det kraftige ubehag det er at mangle alkoholen. Patienten bliver igen døsig, sover meget. Førstedagen i afrusningen går altid stille og roligt, der er stadig alkohol i kroppen. Patienten får efterhånden kontrol over kroppens funktioner. Begynder at spise og drikke. Der er hele tiden en opvejning af, hvor meget afrusningsmiddel, der skal gives for at tage abstinenser, samtidig kan det være så bevidsthedssvækkende, at det er farligt. Der bliver lagt en plan. Afrusning indtil opstart af antabus, udslusningsophold på Vibohøj.
Andendagen på afrusningen er altid den værste. Der er alkoholen ude af kroppen, abstinenserne bliver frygtelige. Igen en opvejning af mængden af afrusningmiddel. Denne patient fik for lidt. Han gik og kom tilbage med en flaske alkohol. Som sygeplejerske er jeg nødt til at informere om reglerne. Hvis man drikker alkohol under indlæggelse, udskriver man sig selv. Lægen inddrages med henblik på muligheden for yderligere og alternativ til nuværende abstinensbehandling. Patienten bliver lovet større mængder medicin til at tage abstinenser. De efterfølgende timer går med overtalelse til at droppe alkoholen, information om, at andendagen altid er den værste, hvis man udstår den, er man godt på vej. Patienten vakler frem og tilbage, fornuften vinder en times tid. Derefter blev fristelsen for stor. Patienten forlader afdelingen. Han kunne ikke mere.
Et par timer efter bliver der meldt en akut patient, indlægges via 112. Jeg skal tage imod. Patienten meldes som bevidshedssvækket, ingen verbal kontakt. Afføring og urinafgang. En høj promille. Den samme patient, som gik fra afdelingen nogle timer forinden....Lige et kort øjeblik taber jeg pusten, så starter jeg forfra. Jeg kunne ønske, vi havde et bedre behandlingstilbud til denne gruppe patienter...

13 kommentarer:

  1. Årgh, for søren Charlotte. Det lyder tough cookie. Du er hård ved dig selv, for hvor er personens eget ansvar? Misbruger ja, men du kan ikke tage mandens ansvar fra ham, blot tilbyde hvad du ved er bedst? Igen, og igen. Forstår dog godt, at det må være svært gentagne gange at finde motivationen.

    SvarSlet
  2. Fy for den da, godt jeg ikke har patienter i den kategori, men skønt der er nogle som dig. Du må passe godt på dig selv, for det lyder som hård kost:)

    SvarSlet
  3. Prophecy og Charlotte - det var ikke meningen, at det skulle lyde som hårdt. Nogle gange har jeg bare brug for noigel succeshistorier, for jeg synes jo ikke at den behandling vi giver redder denne patientkategori. Men man jo tænke, at de kommer ind og bliver loaded op med lidt mad og vask - og så hjælper vi på den måde:-)

    SvarSlet
  4. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet