onsdag den 18. april 2012

Bidt...

...af en gal broderi saks..øhh jeg mener sygeplejesaks, for det er den, jeg har ved hånden. Mit første broderi, derfor intet professionelt udstyr her. Jeg har aldrig, som i aldrig nogensinde, broderet noget før.
 Men jeg har længe kredset omkring de smukke broderier fra fru Zippe. Jeg tænkte, at korsting kan man vel altid sy? Ja, det kan man så - nu er det afprøvet - og nej, jeg er ikke totalt afskrækket - tværtimod. Jeg har dog erfaret, at: man ikke skal holde på broderiet det samme sted for lang tid + tråden skal være rimelig kort, ellers bliver garnet og dermed broderiet nusset.
 Nu skal jeg have indkøbt et lille stykke sort stof - og snart er nålepuden (mikropyntepuden) færdig. Jeg købte to kits, så....Selvfølgelig blev jeg fristet af de smukke broderier hos "Se Giraffen" i Hobro. Selvom jeg bor i Midtjylland, har jeg beholdt min tandlæge i Hadsund, og jeg kørte lige en omvej hjem, for at se den forholdvis nye butik i Hobro. Margrethe fra "Rosenlund" stod i butikken, og vi kunne jo hurtigt blive enige om, at jeg måtte eje, og at jeg snart måtte komme forbi hendes gårdbutik...suk..Nå, resten af dagen gælder det akutsygeplejen - det afsluttende modul kræver en skriftlig opgave, forberedelse til møde i projektgruppen i morgen står på dagordenen.

9 kommentarer:

  1. Hej Charlotte!
    Jeg forstår godt du blev fristet af de fine broderier.
    God arbejdslyst.

    SvarSlet
  2. Det er et smukt broderi, du har lavet. Glæder mig til at se den færdige mikropude.

    SvarSlet
  3. Det er et meget fint broderi, der er ikke noget "nybegynder" over det.
    God fornøjelse med akutsygeplejen.

    SvarSlet
  4. Ja bestemt lækkert broderi ... og fin butik - bor heldigvis ikke så langt væk ,0)

    SvarSlet
  5. Jeg har også købt et lille broderi, hos Fru Zippe i Aarhus, sidst jeg var deroppe og besøge ældstebarnet. Det er næsten færdigt og skal laves til en pude i sofaen :)

    Jeg synes nu også dit broderi ser meget professionelt ud.

    God fornøjelse med akutsygeplejen. Min mand blev indlagt på akutafdelingen igår på Kolding sygehus og de var virkelig professionelle, da min mand fik det meget dårlig.

    Det er bare så dejligt at følge med på din blog.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  6. Nu har du så endnu en hobby :-)

    Det er superhyggeligt at brodere, synes jeg; får det bare ikke gjort så tit. Fascinerende smukt farvespil og liv, der kan komme i et broderi; da jeg var teenager broderede jeg en smuk rose, der (næsten) så helt virkelighedstro ud.

    Glæder mig til at se flere smukke broderier her!

    SvarSlet
  7. Du kan sagtens vaske broderiet og presse det bagefter, hvis det er blevet for nusset!
    Det er rigtig fint dit første broderi - det er ligefør jeg bliver lokket ;O)

    SvarSlet
  8. Fint broderi, du har lavet!

    Det er rigtigt, man bliver grebet af at brodere. Du burde besøge Broderi Moderne i Århus, så vil du blive helt fortabt.

    SvarSlet
  9. Jeg har også broderet en nålepude fra Fru Zippe sidste år - lakridskonfekt.
    Det var et fint lille projekt - lige som dine.
    Jeg drømmer om at brodere julesokker til os alle...

    SvarSlet