lørdag den 7. april 2012

En påskelørdag på A24..

.. og jeg kunne lige skimte en klar himmel fra kontoret eller fra en patientstue. Når nu der skulle laves højbede i dag derhjemme, og jeg havde 12-timers vagt, så kunne jeg altså godt længes. Jeg klagede min nød til mine kollegaer, men én konstaterede tørt, at det var bedre at være på job end at stå i kø i Bilka eller på tømmerhandlen. 

En anden kollega havde det ligesom mig, hun skulle have været hjemme i dag, for der skulle fældes et stort træ i haven. Kort tid efter blev der ringet efter hende, hendes mand var faldet 7 meter ned fra stigen - i forsøget på selv at fælde træet. Ak ja, de kvaler vi har haft - heldigvis skete der ikke den uheldige træfælder noget, mirakuløst landede han i naboens tykke hæk.


Det er heldigvis gået godt med manden min. Måske lidt kø på byggemarkedet, men ingen personskader. Jeg har bestilt to højbede, og de skulle være færdige til tirsdag, for det er sidste chance for at få dem fyldt op med muld - af en gummiged...og hvem gider køre trillebør, når man kan få en gummiged til at gøre arbejdet?
,

Det andet højbed er savet til, det ligger klar til at blive færdigsamlet i morgen...mens jeg er på 12-timers påskesøndagsvagt. Så det er slet ikke så slemt alligevel, for jeg får selv lov til at grave dem ned på mandag - der har jeg nemlig FRI-DAG:-)
Bonuspoint til piger, der har støvsuget, gjort rent, ryddet op, malet påskeæg og lavet æggekage - nej det er slet ikke så slemt endda:-)

13 kommentarer:

  1. Næh, man skal bare lige vænne sig til at familien også kan, selv om man er på arbejde. Det er nok det der er værst.

    Det bliver da nogle flotte højbede der bliver lavet. :)) Det bliver da rigtig godt til sommer når der skal luges og nusses. Ingen ømme rygge.

    God arbejdsvagt til dig i morgen.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Dejlige høj-bede. Det stårogså på min ønske-seddel.
    Kh hanne

    SvarSlet
  3. Håber du har nydt din fridag efter et par lange påske-arbejdsdage!!!

    Spændende med dine højbede; dyrker du mange forskellige grøntsager, krydderurter osv.? Jeg sætter altid alt for høje forventninger til min egen have-indsats. Hvert forår håber jeg at min ryg er blevet stærkere og kan holde til mere end ti minutters havearbejde af gangen.......og hvert efterår må jeg erkende at det jeg nåede på en hel sommer er hvad andre når på en weekend eller to.

    Men igen i år håber jeg - kartofler ligger til forspiring, frøposerne er mange og drømmene store :-)

    SvarSlet
  4. Det bli'r da nogle skønne højbede, og hvor er det lækkert at man kan nusse rundt i nogenlunde ordentlig arbejdshøjde.
    Sådan nogle ønsker jeg mig også, men det bli'r vist ikke lige i år... ;o)

    SvarSlet
  5. First off I want to say fantastic blog! I had a quick question that I'd like to ask if you don't mind.
    I was curious to find out how you center yourself and clear your head before writing.
    I have had a tough time clearing my thoughts in getting my ideas out.

    I truly do enjoy writing but it just seems like the first
    10 to 15 minutes tend to be lost simply just trying to figure out how to begin.
    Any recommendations or hints? Many thanks!

    Here is my site - Juegos Online

    SvarSlet