tirsdag den 12. marts 2013

Så troede jeg lige, at jeg skulle have ferie med forår.

Da jeg gik fra week-endvagt kl 19 i søndags, kørte jeg hjem i snestorm. Hvilken start på en ferie, som jeg nok havde forestillet mig mere forårsagtigt. Om natten startede en slem gastroenteritis med opkast og diaré, og vrangforestillinger om grim clostridieinfektion eller andre sejlivede patogene bakterier fyldte min første feriedag i går. Ligesom skrækscenariet om at måtte aflyse rejse på lørdag til varme og sol andetsted i verden.


Allerede i går eftermiddags var jeg på benene igen. Om det var stædighed, massive mængder af Coca Cola eller banan/pære yoghurten er uvist, men fakta er, at jeg er næsten i habituel tilstand i dag. Forsigtigt, men godt på vej.


Selvom det er frostvejr, og selvom jeg ikke kommer i Gåsehaven som planlagt, jamen så er jeg bare taknemmelig, jeg strikker lidt på neonfarve til en 13 års fødselsdag lige om lidt, jeg nusser og pudser lidt hvor der er forsømt.


Det er slet ikke så værst endda:-)

10 kommentarer:

  1. Ha - ha - hvor er de søde de to:-)) - Næ sådan er bare en af de utallige variationer af denne forårsinfluenza. Jeg har haft den samme og kan ikke fordrage cola. To dage, så var det slut. Så hvis det SKAL være, så er det fint på dén måde, synes jeg. God ferie ;-)

    SvarSlet
  2. Godt du er ved at være på benene igen. Det var da skrækkeligt hvis ferie og rejse lige skulle ende i vasken på grund af al den sygdom. Jeg aner ikke hvad du lige fejlede, her hedder det bare Roskilde syge, er jeg sikker på.
    De bliver bare fine de neonfarvede strømper. Det er så lækkert med noget strik der lyser op og melder at foråret er på vej, et eller andet sted.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Sikke en måde at holde fri på! Godt, at du blev frisk igen. Clostridier ville jeg ikke være så bange for. Lidt vancomycin, så løber de væk med halen mellem benene!
    Feeede strømper.

    SvarSlet
  4. Hold da op som du og Christunte slynge r om jer med fagudtryk :)) Her stiger jeg af og nøjes med at ønske dig rigtig god bedring og rigtig rigtig god ferie :))

    SvarSlet
  5. Kan ikke helt gennemskue hvad du fejlede :-) men det det lød ubehgaeligt, håber at det har sluppet sit tag, så du alligevel ender med at få en dejlig ferie.

    SvarSlet
  6. Jeg nøjes også med at ønske god bedring :-) Din kat er bare noget af det sødeste.

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  8. ;-) jeg vil slet ikke fortælle, hvad vi kalder det hos os. Godt at du i det mindste har forår på pindene og at du er frisk igen.

    Måske man skulle gemme de nylærte fagudtryk, hvis man en dag var nød til at ringe og sygemeldt sig ;-)

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  9. Uh, at have udsigt til sol og varme om lidt....

    Jeg håber bare, at sneen smelter til påskeferien!

    SvarSlet
  10. Godt du er ved at være ovenpå igen. Rigtig god bedring og god ferie.

    SvarSlet