fredag den 12. april 2013

Rummelighed, imødekommenhed, respekt, åbenhed.

Som skolebestyrelsesmedlem havde jeg meldt mig til et videns-og informationsseminar omkring inklusion i folkeskolen, afholdt af foreningen "Skole og forældre" i lørdags. En del af Ny Nordisk Skoles vision er at børn med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. Det er politisk besluttet, det står ikke til diskussion OM, men HVORDAN. En spændende, men stor udfordring for skolechefen i kommunen, skoleledelse, forældre og børn. Inklusion skal gerne være alle parter til gavn. "Almene børn" (og deres forældre) skal lære at hjælpe og forstå, udvise respekt og rummelighed for børn med særlige behov. Børn med særlige behov "lærer" sociale kompetencer, udvikler bedre faglige kompetencer og får dermed større chance for at blive forberedt til erhvervslivet efter skolen. Grundlæggende er idéen, at børn lærer bedst af andre børn. Jeg kan lide idéen om den rummelige, åbne, medmenneskelige folkeskole. Men der skal en god salgsstrategi til, der skal forberedes og planlægges grundigt: Efteruddannelse af lærere, samarbejde på tværs af faggrupper i folkeskolen og på specialskoler, tilrettelæggelse af fysiske rammer, personaleressourcer osv.


For forældregruppen er bekymrede. Bekymrede for, om deres eget barn, enten det er "almen" eller "med specielle behov" vil komme i klemme i den Nye Nordiske Skole. Mange forældre stiller sig tvivlende overfor hensigten med idéen. Er det i virkeligheden for at spare kroner og øre, at specialskolerne skal nedskæres og børnene integreres i den almene folkeskole? Og vil privatskoler få kronede dage, for de kan fravælge og sortere i, hvilke elever de vil optage? For ressourcer skal der flyttes, det kan selv den strammeste skolechef vel indse.


Folkeskolen står her overfor en kæmpeudfordring, så den ikke bare bliver et "tålt" opholdssted for børn med specielle behov, men også sørger for trivsel og udvikling, uanset hvilken kategori børnene tilhører.
Er DU klar, hvad enten du så er forældre, lærer eller har en anden tilknytning til folkeskolen?
Nå, men hvad har billederne så at gøre med indlægget? Absolut intet. Garnet er Rowan Fine Tweed, købt på tilbud - 40 %. Det er til en lille stribet sag:-) Mere om det senere.

8 kommentarer:

  1. På den skole hvor jeg arbejder er vi i fuld gang med inklusion, det er med tungen lige i munden. Jeg synes det er svært, endnu er vi ikke blevet efteruddannet, således at vi har kendskab til de forskellige diagnose som børnene vi skal inkludere har. Jeg oplever også at der med den ene hånd gives penge til inklusion og med den anden beskærer os på flere andre områder. Jeg synes godt om tanken, men som så mange andre ser jeg også store udfordringer, jeg håber at vi kan takle dem, så ingen børn kommer i klemme.

    SvarSlet
  2. Jeg arbejder på en skole, hvor vi har flere års erfaringer med inklusion, og jeg synes, vi gør det godt. Det kræver meget af alle parter, men kan være det helt rigtige. Ressourcerne er vigtige. Selv den bedste vilje er ikke nok. Både ekstra lærere/pædagoger og gode fysiske rammer skal der til. For alles skyld.

    SvarSlet
  3. Åh.. ja. Nyt Nordisk også på skoleområdet. Eller gammel vin på nye flasker. Sådan ser jeg det. Både i og uden for skole regi.De stakkels børn, de skal godt nok holde mange bolde i luften. De skal indlærer, udvikle sig, rumme dem, som selv har svært ved at rumme. Det er synd for både de velfungerende, og de ikke fungerende, at der ikke vises hensyn til deres behov, hver i sær. Jeg har erfaring fra 20 års arbejde, med såkaldt skoletrætte 14-17 års drenge. Der er rigtig mange af dem, som er kommet videre i livet, godt og med respekt for andre. Nogle faldt af, sådan er vilkåret, når ens start her i tilværelsen er svær lige fra første dag. Det var godt, at de kom ud af folkeskolen og ind i en anden sammenhæng. At skulle rumme alle, uanset hvordan de har det, det er ikke muligt, eller hensigtsmæssigt. Så set her fra, drejer det sig udelukkende om økonomi, som i så meget andet.

    SvarSlet
  4. Jeg er ikke lærer, men tvivler på det er en god ide med inklusion på de nuværende betingelser. Lærerne skal i forvejen undervise store klasser med elever på mange niveauer. Hvis de også skal rumme de børn, der har det svært og stimulere de dygtige, så kan der ikke blive meget opmærksomhed til hver enkelt elev.
    Ideen er god, hvis den bakkes op af de fornødne ressourcer. Hvis den bare er en del af en spareplan, synes jeg det er synd for alle de involverede.

    SvarSlet
  5. Jeg er lærer på 24. år i en lille privatskole - for de elever ingen andre gider lege med :(
    Jeg VED at netop mine elever (14 - 18 år) der har forskellige diagnoser og ....... ikke vil holde to uger i folkeskolen - de udebliver ganske enkelt og bliver dermed tabt i systemet. De HAR prøvet alle de andre tilbud!
    Inklusion er for mig at se udelukkende et spørgsmål om at spare penge!

    Jeg frygter også for den dag hvor mit barnebarn, der har downsyndrom, også skal inkluderes!!

    Lækkert garn for øvrigt :))

    SvarSlet
  6. Jeg er heldigvis ikke i folkeskolen mere, og nu har jeg tænkt på dit indlæg siden i går, det er kun fremkommet for at spare penge. hvorfor har der ikke været en periode, hvor der blev iværksat kurser for de lærer der skal inkludere???????
    Der skal først nu, hvor børnene er tilstede i klasserne. Der bliver talt om kurser, til de implicerede lærer, det er for sent, og hvem betaler for gildet? Børnene, og de kan ikke klage.

    SvarSlet
  7. Jeg blev ikke færdig.
    Ikke nok med at børnene er sat ud i folkeskolen, klassekvotienten er også blevet sat op, uden ekstra resourser.
    Det er ren kassetænkning- penge penge.
    Så taler man til folks bedre jeg, på papiret lyder det jo pænt, at børnene skal lære af hinanden.

    SvarSlet
  8. Inklusion og rummelighed - en tænkning om at børn og unge i skole og SFO sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab og med børn forstås også børn med specielle behov (ADHD og autismespektret, følelsesmæssige vanskeligheder og you name it)- og det er jo i bund og grund humanistisk tænkning - og det er spændende at arbejde med inklusion; men hvor er det også krævende når man er ansvarlig for beskæftigelse, det pædagogiske dagtilbud eller undervisning af en gruppe, som består af de "almindelige" børn og inklusionsbørn. Uden de nødvendige ressourcer vil det mislykkes.
    Som pædagog i en SFO, der lige har modtaget 50 nye børn - heraf nogle med erkendte diagnoser, kan jeg skrive under på at det er tidskrævende og jeg har på nuværende tidspunkt 14 dage efter børnene begyndte brugt tre fjerdedele af min tid på de 3 børn med kendte diagnoser - er ved at lære dem at kende, møder dem anerkendende for at skabe tryghed hos dem, er ved at lære om deres specielle behov, er ved at lære at læse deres adfærd, er ved at lære hvordan hverdagen skal indrettes for dem, er ved at lære hvilke specielle tiltag der skal gøres for at de kan profitere af deres ophold i SFOen sammen med de andre børn, har modtaget supervision af kompetente fagpersoner - og så har jeg selvfølgelig også beskæftiget de øvrige børn - og et hvert barn er jo specielt.

    Al den tid jeg har haft mulighed for at anvende til børnene med specielle behov kan reelt kun lade sig gøre fordi der i øjeblikket er konflikt og der ikke kommer så mange af de store børn i SFOen.

    At gennemføre vellykket inklusion kræver ressourcer i form af viden og tid. Det er svært at få øje på sammenhængen mellem KL's ønsker om at skære ned på lærernes tid til forberedelse og samtidig gennemførelse af inklusion.

    Og for at det ikke skal misforstås, så er jeg altså glad for mit arbejde og finder det absolut givende at arbejde med inklusion - og ønsker det også bliver det for børnene.

    Iøvrigt vil jeg sige tak for din inspirerende blok - jeg har været 'kratlusker' herinde i land tid. God week-end

    SvarSlet