torsdag den 12. september 2013

En lille bitte smule om strik

Jeg flyver lidt mellem det ene og det andet strikketøj. Ingenting bliver færdigt. Og det skal have en ende. 
Jeg har opstartet en tynd fin cardigan, og jeg er ikke tilfreds - endnu. Den får lov til at ligge.


Jeg har været meget tæt på at optrævle den, til fordel for en ny version af den lidt tykkere cardigan i patent strik af Helga Isager. Jeg strikkede den i sin tid i mohair og højlandsgarn. Lige nu tænker jeg, at kombinationen af to tyndere garner som Spinni og Alpaca 1 kunne gøre en endnu skønnere cardigan.



Så der skal strikkes på Christel Seyfarth sjalet, og jeg kan fortælle dig, at det går langsomt nu. Omgangene er mange og lange.
For der er sparsom tid til strik, ikke fordi jeg bruger mere tid på mit andet arbejde, men hjemme har der siden sommerferien været ufattelig mange aktiviteter, der skal tilmeldes, betales til tiden, passes ind og koordineres, kørsel der skal struktureres, week-ender der skal planlægges med det vi nu hver især skal, og tilpasses resten af familien. Aldrig har jeg da oplevet så ufattelig travl en eftersommer, jeg husker ikke, at det før har været så nødvendigt med stram planlægning.


 Så du kan nok forstå, at lige i tiden  går det langsomt med alt det strik, jeg så gerne vil have færdig:-)

6 kommentarer:

  1. Du er da vist næsten halvvejs med kant på sjalet ?,det bliver bare så flot,men kan godt følge behovet for et `nemt´stykke strik ved siden af

    SvarSlet
  2. Lidt har også ret - og pludselig ha du 3 færdige projekter .... Jeg er totalt vild med alle 3 ... Og ta'r hatten af for jer der strikke C..S sjaler
    Kh og pøj med det hele :)

    SvarSlet
  3. Dejlige strikkeprojekter - selv synes jeg det også er skønt med de lidt tyndere garner til cardigans til at have over indendørs... Jeg har det lidt som dig...er i gang med to sjaler og to trøjer og der er bare ikke nok strikketid....så jeg synes ikke jeg rigtig komme videre...glæder mig til at se sjalet færdigt :-)

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt forstå at det er den store logistikken plan der skal i gang. Imponerende at du overhovedet får strikket en eneste pind. Smukke projekter du har og har haft gang i. Jeg er vild med dem alle tre.

    SvarSlet
  5. Du er da en snyder, for det er jo kanten der strikkes på. Glæder mig til at se sjalet.

    Din cardigan ser skøn ud. Om det bliver den eller en anden venter jeg så på at se.

    Her i huset er der også mange ting som skal afpasses og tjekkes op på. Lige med et går det jo heldigvis op alligevel.

    God week-end til dig, håber du får tid og ro til lidt strik.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  6. Fuldt forståeligt. Din cardigan ser rigtig fin ud! Er det den fra Liselotte?

    SvarSlet